Introduktion til udvikling på J2EE 1.4

Målgruppe
Kurset henvender sig til Java-udviklere, der skal vedligeholde og videreudvikles på enterprisesystemer, der er baseret på de ældre udgaver af J2EE-platformen. Kurset baserer sig på J2EE 1.4, men størstedelen af kurset er også relevant for J2EE 1.3.
Forudsætninger
Deltagerne forventes at have solidt kendskab til Java - fx via kurserne Objektorienteret programmering med Java 6 og Videregående programmering med Java 6.
Videre forløb
Efter kurset har deltagerne opnået et bredt - men ikke særligt dybt - overblik over J2EE-platformen. Vi annoncerer ikke længere med kurser, der går i dybden med enkeltteknologierne på den gamle J2EE-platform. Men vi har både materialer og kompetencer i de gamle udgaver af teknologierne, så firmakurser kan afholdes efter behov. Kontakt os for nærmere information.
Feedback
Læs udtalelser fra tidligere kursister her.

Beskrivelse
Mange applikationer er baseret på ældre udgaver af Java Enterprise Edition – fx J2EE version 1.4. Applikationer skal stadig vedligeholdes og videreudvikles, hvorfor vi har valgt at bibeholde dette kursus, selvom der nu findes en nyere version. Kursets formål er at give deltagerne et bredt overblik over hele platformen. Kurset introducerer adskillige af teknologierne i J2EE, idet hver enkelt teknologi præsenteres med fokus på dens rolle i den samlede helhed.
Indhold
- Udfordringer når man laver enterprisesystemer
- Samspil mellem enkeltteknologier og hele J2EE-platformen
- Principper omkring J2EE-komponenter og containers
- Anvendelsesmuligheder for J2EE
- Typiske J2EE-baserede arkitekturer
- Web-interfaces vha. Servlets og JSP
- Forretningslogik vha. EJB
- Persistens vha. JDBC og EJB entity beans
- Netkommunikation vha. RMI og JMS
- System-services som transaktioner, sikkerhed, clustering mm.
Sneak peek: Programkomponenter i J2EE - slides

Tilmelding
Tryk på en af afholdelsesdatoerne nedenfor for at tilmelde dig.
Alternativt: Send email
eller ring 33 861 861
Varighed
4 dage
Deltagerpris
17.700 kr ex. moms
Kursusnummer
LB1582
Afholdelsesdatoer
København K
Ingen planlagte afholdelser.
Kontakt os for mere information.
Taastrup
16/08-19/08 2010
08/11-11/11 2010
Århus C
18/01-21/01 2011 (lukket)