Access Keys:
Skip to content (Access Key - 0)

Java EE 6 gå-hjem-møder

Så udkom Java Enterprise Edition 6!

Den 6. oktober udkom specifikationen i proposed final draft og d. 10. december udkom så den endelige specifikation samt referenceimplementationen Glassfish.

Java EE 6 byder på væsentlige nyheder for både frontend, backend og integration og giver mange nye muligheder og udfordringer for udviklere og arkitekter. I Lund&Bendsen har vi fulgt udviklingen af Java EE 6 med stor interesse og vi vil meget gerne dele ud af den viden vi har opbygget.

I den anledning inviteres du hermed til 3 gå-hjem-møder om Java EE 6, hvor du kan høre om nyhederne og møde andre med interesse for Java. På hvert møde behandler vi 2-3 emner, og giver et grundigt overblik over nyhederne. Der bliver også rig mulighed for at møde andre med interesse for Java og få en snak.

28. januar - Controlfreaks and Men in Back

En af de helt store nyheder i Java EE handler om Dependency Injection og Context-styring. Her har man taget de bedste ideer fra bl.a. Spring og JBoss Seam, kombineret dem og tilføjet en del nye features. Resultatet (JSR-299 og JSR-330) er en meget kraftig DI-mekanisme som kan bruges på tværs af hele Java EE-applikationen. EJB 3.1 byder på flere væsentligt nyheder. Væk er det obligatoriske business interface (local/remote), en Singleton-bean introduceres, mulighed for asynkrone kald til session beans, cron-lignende schedulering er tilføjet, og en ’EJB Lite’- profil til web-applikationer er introduceret.

11. februar – We Live to Serve (and Rest)

Der er sket spændende ting med Servlets 3.0. Asynkron processering af requests, gennemført brug af annotationer, et API til dynamisk tilføjelse af Filters, Servlets og Listeners og mulighed for at splitte web.xml op i flere fragmenter, er blandt de væsentligste nyheder. JAX-RS er en helt ny specifikation, som standardiserer RESTful applikationer. JAX-WS 2.2 indeholder et par væsentlig nyheder på Web services-fronten, primært fuld understøttelse af WS-Addressing og WS-Addressing Metadata.

4. marts – Pretty Faces and Men in Back II

JSF 2.0 indeholder mange særdeles brugbare nyheder, fx Facelets som alternativ til JSP, annotationsbaserede Managed Beans, AJAX-understøttelse og Conversations. JPA 2.0 introducerer bl.a. helt nyt API til typestærke forespørglser (a la Hibernates Criterias), forbedrerer associationsmapning, standardiserer 2nd level caching og udvider både EntityManager- og Query-interfacet.

Praktiske oplysninger

De 3 møder foregår kl. 16.30 – 18.30 på IT-Universitetet i København, Rued Langgaardsvej 7, 2300 S. Der vil blive serveret lidt mad, øl og vand. Deltagelse er gratis for alle og vi håber at se mange kendte og nye ansigter med en fælles interesse for Java og lyst til at diskutere. Tag kollegaen med og mød op!

Gratis materialer

Få gratis adgang til Lund&Bendsens materialer om Java EE 6

Praktiske oplysninger

De 3 møder foregår kl. 16.30 – 18.30 på IT-Universitetet i København, Rued Langgaardsvej 7, 2300 S.

Der vil blive serveret lidt mad, øl og vand.

Deltagelse er gratis for alle og vi håber at se mange kendte og nye ansigter med en fælles interesse for Java og lyst til at diskutere.

Tag kollegaen med og mød op!

Adaptavist Theme Builder (3.3.6-conf210) Powered by Atlassian Confluence 3.0.2, the Enterprise Wiki.